Toppen af bæredygtighed i Trekroner

Bæredygtigheden er det forankrende fundament i det nye almene boligbyggeri, Toppen, der kan byde sine første beboere velkommen hjem i juni 2021.


Toppen er smukt pakket ind i Södra Thermowood Fyr facadebeklædning. Beboerne kan sove trygt om natten, for træet er brandimprægneret med C260 Xteriør, dokumenteret i henhold til EN16755 INT 1, INT 2 samt EXT.

Når første etape af Toppen står klar i Trekroner, kan de nye beboere glæde sig over et nyt hjem beklædt i træ fra yderst til inderst. Det giver både et godt indeklima, smukke rammer og ser godt ud på klimakontoen. Træet er udelukkende fra certificeret skovbrug, og et nyt byggesystem minimerer spild. Boligforeningen Sjælland står bag byggeriet i tre etager, der er bygget i boligselskabets eget byggesystem, Bolig-Træ, baseret på FSC-mærket CLT. Ud fra en tanke om at kunne agere hurtigt på nye projekter og levere fleksible og bæredygtige boliger, blev byggesystemet til ved en konkurrence, hvor en rammeaftale var en del af præmien til det vindende projekt.

Toppen er det andet byggeri mellem parterne, der består af blandt andet Adserballe & Knudsen og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, og det strategiske samarbejde høster gode erfaringer. Det fortæller Per Bro, der er byggechef i Boligselskabet Sjælland.

”Vi vil gerne kunne rykke hurtigt, når der er nye byggemuligheder, og med byggesystemet Bolig-Træ kan vi være meget effektive og nemt projektere efter udbud og lokalplaner. Vores gode samarbejder med leverandører betyder samtidig, at vi ikke skal starte forfra hver gang. Alle ved hvad de skal, vi kan lære af vores fejltagelser og dermed levere høj kvalitet,” uddyber Per Bro.  

Udover de klimavenlige kvaliteter, der er ved at bygge i træ, giver byggesystemet yderligere fordele. Træet samles til elementer på en fabrik, så der er minimalt spild. Samtidig vejer elementerne kun en femtedel af traditionelt beton og kan nemt stables på en lastbil.

 

Smuk, stærk og vejrbestandig ubehandlet træfacade

Indvendigt sikrer CLT elementerne et fantastisk indeklima og en god akustik. På ydersiden er det brandimprægneret Södra Thermowood Fyr, der giver boligerne det helt rigtige udtryk. Det certificerede facadetræ er varmebehandlet, og den høje temperatur uddriver de næringsstoffer i træet, som svampe og bakterier normalt lever af. Samtidig gør behandlingen træet formstabilt, modstandsdygtigt overfor vind og vejr og nærmest vedligeholdelsesfrit. Thermowood Fyr vil med tiden patinere og få et flot sølvgråt skær.

”Det er et godt valg, at vi er nået frem til en facadeløsning, der er en så vejrbestandig og holdbar løsning som vores Thermowood Fyr. Udover at den står flot til byggeriet, så kan den bidrage med store besparelser på vedligeholdelseskontoen. En overfladebehandlet træfacade kræver normalt vedligeholdelse hvert 5-10 år, men den store udgift kan Boligselskabet Sjælland se bort fra,” fortæller Jørgen Geel, der er teknisk chef og specialist i brandimprægnering i Södra.

Et godt valg på alle fronter

Ifølge Jørgen Geel er der en vigtig top-3 i valget af ubehandlet træfacade. Det første er træsorten, fordi det spiller en rolle i forhold til design og vejrbestandighed. De to næste punkter drejer sig om brandsikkerhed, nemlig brandimprægnering og dokumentationen for, at imprægneringen passer til byggeriet.

”En træfacade skal have en brandimprægnering, der ikke kan udvaskes, og så er det vigtigt, at få en fyldestgørende dokumentation på imprægneringen i henhold til EN16755 INT 1, INT 2 samt EXT ligesom vores C260 Xteriør brandimprægnering. I modsætning til imprægnering baseret på salte, er C260 Xteriør omgivet af polymerer, så det binder sig til træet, og derfor ikke udvaskes. Men meget dokumentation er svært at forstå og kræver speciel indsigt, så du skal have professionel rådgivning, og der er man selvfølgelig meget velkommen til at kontakte Södra,” slutter Jørgen Geel.

Du kan læse mere om vores Thermowood her