Hvidbjerg Strand Feriepark

Et af Danmarks mest vejrbelastede feriesteder er Hvidbjerg Strand Feriepark, som ligger i første klitrække ved Vesterhavet. Derfor er det alt andet end tilfældigt, at man har valgt Peetz Xteriør træbeklædning til strandhotellet samt til de eksklusive strandvillaer, der smyger sig ind i klitterne.

 

Hvidbjerg Strands Feriepark med hotellet og de eksklusive, tilstødende strandvillaer er beklædt med brandimprægneret Peetz Xteriør. Den specialudviklede, ekstremt vejrbestandige overflade-behandling beskytter træet så effektivt, at facaderne kan klare de første 15 år uden vedligeholdelse.

Et af Danmarks mest vejrbelastede feriesteder er Hvidbjerg Strand Feriepark, som ligger i første klitrække ved Vesterhavet. Derfor er det alt andet end tilfældigt, at man har valgt Peetz Xteriør træbeklædning til strandhotellet samt til de eksklusive strandvillaer, der smyger sig ind i klitterne. Kombinationen af bagende sol, hård vind, havgus og slagregn, som netop Vesterhavsklimaet byder på, stiller enorme krav til træbeklædningens overfladebehandling.

Nordsvensk gran er meget hårdfør

”Der er anvendt nordsvensk gran af absolut højeste kvalitet, så det er i forvejen en yderst hårdfør træsort, såvel hotellet som strandvillaerne er beklædt med. Men det er en kombination af en helt speciel grundbehandling og overfladebehandlingen af træet, som gør det ekstremt vejrbestandigt”, forklarer Jørgen Geel, teknisk chef hos Södra, der markedsfører Peetz Xteriør.

 

 

 

Den efterfølgende overfladebehandling er så vejrbestandig, at den selv under de ekstreme skandinaviske vejrforhold først skal vedligeholdes om 15 år. Det er derfor, Peetz Xteriør er så velegnet til træbeklædning af bygninger, der står udsat.

Kombinationen af disse egenskaber har gjort Peetz Xteriør efterspurgt hos arkitekter, entreprenører og bygherrer, som altid efterlyser træbeklædning med minimal vedligeholdelse.

Brandsikret med den efterspurgte brandimprægnering fra Södra

Hvidbjerg Strand Feriepark huser mange gæster, og da der er helt specifikke brandsikkerhedsforskrifter, der skal følges, er den anvendte Peetz Xteriør-beklædning også brandimprægneret.