Afvikling af Södra Interiör A/S i Danmark

Södra Skogsägarna Ek. Forening har på bestyrelsesmødet d. 17. juni 2016, besluttet at afvikle Södra Interiör A/S` aktiviteter i Danmark.

Denne beslutning er taget på baggrund af følgende:
• Mange års dårlig lønsomhed i det danske selskab.
• Ændrede markedsforhold og produktmix, passer ikke længere med Södras fremtidige strategi i Danmark.

Som konsekvens af dette, opsiges hermed vores samhandelsaftaler pr. 30. juni 2016.

Ordrehåndtering og leverancer vil udføres på uforandret vilkår frem til 30. september 2016.

I løbet af oktober og november 2016, afvikles vores lager i Kallinge. I denne periode må påregnes en øget grad af udsolgte artikler. Vi vil løbende holde jer informeret om udsolgte artikler.

December måned anvendes til nedlukning og afvikling af kontoret i Aarhus, med endelig afslut pr. 31.12.2016. Södra Timber A/S bliver ikke berørt af denne beslutning og fortsætter uforandret.

Vi beklager denne beslutning, og de gener dette måtte medføre for jer som kunder. Samtidigt vil vi gerne takke for mange års godt samarbejde, og vil indenfor kort tid kontakte jer for videre information.